Nedgarn, undertiden blot garn, består af en række netpaneler, som sættes i forlængelse af hinanden og placeres på havbunden. Fiskene bliver fanget, når de svømmer ind i garnet og sidder fast, typisk med gællerne eller finnerne. Netpanelerne holdes oprejst i vandet ved hjælp af en flydeline i toppen af hvert panel og en vægtbelastning i bunden, fx en synkeline med bly. Selve netmaterialet består typisk af nylon. Rækken af netpaneler fastgøres i hver ende til havbunden med et anker som afmærkes med en flagbøje på overfladen, så man kan finde garnet igen.

Fangst med nedgarn

Nedgarn bruges til fangst af fisk, der holder til ved bunden, såsom rødspætte, tunge, pighvarre, kulmule, torsk og stenbider. Garnenes optimale højde, trådtykkelse og maskestørrelse afhænger af den art, man fisker efter, og nedgarn opdeles derfor ofte i rødspættegarn, tungegarn, pighvargarn, osv.

Nedgarn kan have utilsigtede bifangster af marsvin og dykkende havfugle, såsom ederfugl, der drukner, hvis de vikles ind i garnene. Garnene kan mistes i stormvejr, eller hvis de hænger fast på bunden, fx i et vrag eller et stenrev. Ofte vil de forsætte med at fiske et stykke tid efter de er mistet og kaldes så spøgelsesgarn. Mistede garn nedbrydes kun langsomt og bidrager til plastikforureningen af havet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig