.
Licens: Brukerspesifisert

Diversitetsindeks, indeks eller mål for diversitet, dvs. graden af mangfoldighed; bruges især til sammenligning af biologiske samfund. De fleste diversitetsindekser bygger på variabilitet (fx antal arter) og hyppighed (fx antal individer eller samlet biomasse pr. art).

Et af de kendteste diversitetsindekser er Shannon-indekset (H),

hvor pi er den relative hyppighed af art i, og n er det samlede antal arter. Formlen stammer fra kybernetikken, hvor den har været brugt som mål for mængden af information eller entropi. Med dette indeks er diversiteten af et biologisk samfund bestående af kun en art lig nul (H = 0), svarende til informationen af en sikker begivenhed.

I øvrigt betyder øget diversitet af et samfund ikke nødvendigvis, at det samtidig har øget stabilitet, et dogme inden for den klassiske økologi, som siden 1980'erne er blevet modbevist.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig