I den klassiske genetik studeres som regel kun et enkelt gen ad gangen. I cellen spiller genet sammen med en lang række andre gener, som fx kan modificere genets udtryk og den effekt, det har. Dette er af stor betydning for fx medicinsk forskning, bl.a. anvendelsen af gener i sygdomsbehandlingen (fx ved genterapi).
Med den eksplosive vækst i kendskabet til levende organismers samlede arvemasse har man naturligt nok ønsket at udvide genetikkens studier til at omfatte større genkomplekser. Helt nødvendige redskaber til dette er hurtigere analytiske metoder, fx nye metoder til analyse af baserækkefølgen i DNA-molekyler, og udvikling af hurtigere computere og nye programmer. Denne tilgang til genetisk analyse har givet ophav til en helt ny forskningsmetodik, der på en række områder adskiller sig så kraftigt fra den klassiske genetik, at de må betegnes som selvstændige områder, fx bioinformatik, genomik (se genom) og proteomik.
Udviklingen har bl.a. ført til, at genetiske studier nu i langt højere grad fokuserer på genprodukternes funktion, dvs. de dannede proteiners skæbne og samspil med andre celleproteiner. Man er nået fra blot at studere baserækkefølger til at se på organismens fremtoning og liv, dens fænotype. Hermed har man så at sige bevæget sig tilbage til biologiens rødder. DNA-studier har dog også fundet stor praktisk anvendelse i sig selv, fx kan man nu identificere enkeltindivider ved deres DNA-profil (genetiske fingeraftryk), en metode, der har fået stor betydning i retsgenetikken, men fx også i populationsbiologien. Sådanne data siger kun lidt om den levende organisme; dog kan de medvirke til at udpege evt. muterede gener, og man kan benytte materialet til at udvikle genchips, som fx kan bruges til screening for forekomsten af særlige genudgaver, der disponerer for sygdomme.
Analysemetoderne til klarlægning af DNA's baserækkefølge blev efterhånden så hurtige, at man i begyndelsen af 2000-tallet sidder med kolossale mængder af genomdata fra en lang række organismer. Med de nye studieområder, fx genomics, vil man — igen — komme til at studere processerne i den levende celle og dermed klarlægge langt mere subtile genetiske sammenhænge, end det hidtil har været muligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.