Mutagen, faktor, der øger mutationshyppigheden i en arvemasse, dvs. øger mutationsraten.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mutagen kommer af latin mutare 'forandre' og -gen.

Der skelnes mellem kemiske mutagener, fx sennepsgas, formaldehyd, ethylmethansulfonat (EMS) og fosforsyrling, og fysiske mutagener som beta-, gamma-, røntgen- og neutronstråling, ultraviolet lys samt fx øget temperatur, der vides at øge mutationsraten i kønsceller. Blandt visse mutageners effekt er den øgede hyppighed eller risiko for bestemte kræftformers opståen.

Nogle virus kan også optræde mutagent og fx fremkalde kræft. Se også mutation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig