Aarhus Universitet. Forskningscenter Foulum.

.

Forskningscenter Foulum, AU Foulum, afdeling af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet. Forskningscentret udfører landbrugsrelateret forskning vedrørende planter og dyr. Det ligger ca. 10 km øst for Viborg. Første del af centret blev indviet i 1984, og centret omfatter nu et bygningsareal på ca. 120.000 m2 med avancerede forskningsfaciliteter samt forsøgsstalde til alle typer husdyr. Centret rummer også verdens største biogasforsøgsanlæg. Det omkringliggende jordareal udgør 590 ha. Der er beskæftiget ca. 700 medarbejdere på centret, bl.a. agronomer, biologer, dyrlæger, farmaceuter, laboranter og landbrugsmedhjælpere.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Foulum kendes 1440 som Foulum, 1447 Føvlom, af glda. fyghli 'fuglevildt' og -um 'bebyggelse, hjem'.

Ved centret gennemføres såvel grundforskning som mere anvendelsesorienterede projekter, hvis resultater kan anvendes i landbruget. Der lægges i forskningen fortrinsvis vægt på resurseudnyttelse, miljøbeskyttelse, økologi, dyrevelfærd og produktkvalitet.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig