Forrådnelse, hel eller delvis nedbrydning af organisk stof; termen bruges oftest i forbindelse med levnedsmidler eller døde dyr. Forrådnelse foregår som regel under delvis iltfri betingelser, og nedbrydningen af bl.a. proteiner er ikke fuldstændig (til ammoniak og kuldioxid), men stopper ved dannelsen af forskellige ildelugtende mellemprodukter, bl.a. aminer, fx cadaverin, putrescin og skatol og mercaptaner.

Bakterieslægterne Bacillus, Clostridium og Proteus er vigtige forrådnelsesorganismer under iltfri (anaerobe) forhold, idet de kan leve ved fermentering, mens svampe udfører fuldstændig nedbrydning, når der er tilgang af ilt.

Forrådnelse er en vigtig del af nedbrydningen af dyr og planter i naturen og er med til at frigøre uorganiske næringsstoffer til planternes vækst.

Forrådnelse er normalt uønsket i levnedsmidler, hvorfor disse konserveres ved tørring, nedkøling, tilsætning af hæmmende stoffer mv. (se levnedsmiddelkonservering). I visse levnedsmidler er en delvis forrådnelse dog med til at konservere varen og give særlige smagskvaliteter. Fx betegner ædel råddenskab (pourriture noble), at vindruer er angrebet af skimmelsvampen Botrytis cinerea, hvilket udnyttes i fremstillingen af visse søde vine, fx beerenauslese.

Se også nedbrydning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig