Allens regel, økogeografisk regel om, at pattedyr og fugle i kolde egne har kortere ekstremiteter (fx lemmer, ører og haler) end samme eller beslægtede former fra varmere egne. Kortere lemmer mindsker forholdet mellem overflade og rumfang, og varmetabet til omgivelserne nedsættes; mindre ekstremiteter betyder derfor et mindre energiforbrug og kan derfor udvikles ved naturlig selektion. Reglen blev første gang fremsat i 1877 af den amerikanske zoolog J.A. Allen (1838-1921).