Bergmanns regel, økogeografisk regel, der beskriver størrelsesforskelle hos varmblodede dyr som resultatet af en tilpasning, der skal mindske varmetab. Pattedyr og fugle i kolde egne er større end artsfæller eller beslægtede arter fra varmere egne; hos store dyr er overfladen lille i forhold til rumfanget og varmetabet til omgivelserne derfor ringe. Den tyske biolog Carl Bergmann (1814-65) fremsatte reglen i 1847.