Danske Juletræer - træer og grønt, 1997-2012 Dansk Juletræsdyrkerforening, indtil 1997 Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion, brancheorganisation, som varetager faglige og erhvervsmæssige interesser for danske producenter af juletræer og pyntegrønt, frøhandlere og grossister. Medlemmerne tilbydes rådgivning om produktion og afsætning. Danske Juletræer koordinerer en international markedsføring af produkterne og medvirker derved til at fastholde Danmarks position som Europas førende producent og eksportør af juletræer og pyntegrønt.

Foreningen blev stiftet i 1984 og repræsenterer ca. 3/4 af den indenlandske produktion. Den udgiver tidsskriftet Nåledrys.

Danske Juletræers hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig