Loch Ness-uhyret, som vi alle har set det.

.

Loch Ness-uhyret er en mytisk søslange i Loch Ness. Dyret beskrives som 10-15 m langt, med lang hals og hale, lille hoved og fire luffer.

Søslangen i Loch Ness blev kendt i 1933, da en skotsk avis omtalte iagttagelsen af et stort dyr, som den 14. april havde plasket rundt i søens overflade. Loch Ness-uhyret er angiveligt siden set flere hundrede gange, og der er taget en række fotografier og film. Flere af disse har dog vist sig at være svindel. Sonarmålinger har påvist store bevægelige objekter dybt nede i søen.

Fra videnskabelig side betragtes Loch Ness-uhyret med skepsis. Det anses for at være fejlbestemmelser af kendte dyr, indbildning eller svindelnumre. En BBC-sponseret undersøgelse i 2003, hvor hele søen blev gennemundersøgt med sonar påviste ingenting, og det blev konkluderet, at uhyret er en myte. Loch Ness-uhyret er dog angiveligt blevet set siden år 565, og de tidligere sonarmålinger lader sig vanskeligt bortforklare. De forskellige teorier om uhyrets identitet har også mange svage punkter. Den mest populære, men også mindst sandsynlige, forklarer Loch Ness-uhyret som en bestand af nulevende svaneøgler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig