Gat er endetarmsåbningen hos dyr; især brugt om benfisk, hvor gattet ligger foran urinvejenes og kønsorganernes åbning. Hos de æglæggende pattedyr (kloakdyrene) samt fugle, krybdyr, padder og visse fisk munder de to åbninger ud i en fælles kloak, mens pattedyrs anus er beliggende bag ved urin- og kønsvejsåbningen.