Klovnfisk
Klovnfisk (Amphiprion ocellaris) over en søanemone på et koralrev i Indonesien.
Klovnfisk
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Klovnfisk er små, farvestrålende jomfrufisk, som findes på koralrev i Det Indiske Ocean og Stillehavet. De udgør en underfamilie inden for jomfrufiskene med to slægter: Amphiprion med 29 arter og Premnas med en art.

Faktaboks

Også kendt som

Amphiprioninae

De er især kendt for at tilbringe megen tid mellem armene på søanemoner. For alle andre fisk ville det være den visse død, da armene er tæt besat med nældeceller. Man ved ikke, hvorfor klovnfisk ikke udløser de giftige nældeceller. Måske er deres hud dækket af et specielt slimlag. Klovnfiskene er godt beskyttet mod fjender, når de opholder sig i søanemonen, men det er usikkert, hvad søanemonen får ud af forholdet. Der er eksempler på, at fisken fodrer sin søanemone, og fiskens svømmen ud og ind af søanemonen har muligvis en gavnlig ventilerende virkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig