Søheste
Hippocampus abdominalis fra Australien og New Zealand hører til blandt de største søheste. Hannerne kan nå en længde på ca. 35 cm, selv om de normalt er betydeligt mindre.
Søheste
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Søheste er en betegnelse for nålefisk med et hestelignende hoved, der sidder vinkelret på kroppen, og en lang gribehale, som bruges til at holde fisken fast i tang og lign. De egentlige søheste tilhører slægten Hippocampus, som omfatter ca. 57 arter, hvis størrelse varierer fra knap 2 cm til ca. 35 cm.

Faktaboks

Også kendt som

Hippocampus

Søhestenes krop er helt indkapslet i benplader. Under svømningen, som sker vha. rygfinnen, holdes kroppen lodret. Mange har lange hudvedhæng og kraftige farver, så de er godt camoufleret i koralområder.

Der er flere nålefisk, som deler mange af søhestenes kendetegn. Det gælder bl.a. pjaltefiskene fra Australien samt nålefisk af slægterne Acentronura, Amphelikturus, Cylix, Idiotropiscis og Kyonemichthys, der omfatter nogle få, små arter, som i udseende ligger mellem søheste og tangnåle.

Søhestes udbredelse og levested

Søheste
Pygmæsøhesten Hippocampus bargibanti bliver sjældent mere end ca. 2 cm lang. Den findes i det indo-pacifiske område og lever udelukkende på koraller af slægten Muricella. Søhestens farve afhænger af den koral-art, som den lever på. Hvis den, som her, findes på den rødlige M. plectana, er søhesten også rød, mens den er gul, hvis den lever på den ligeledes gule koral M. paraplectana.
Søheste
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Søheste lever på lavt vand i varmt tempererede til tropiske farvande. Almindelig søhest (H. remulosus) findes langs Europas kyster nordpå til de sydlige dele af Nordsøen. Den optræder i stigende omfang i danske farvande og er fundet mod øst helt til Bornholm. Af og til ses den opskyllet på stranden.

De fleste søheste findes i havgræsområder og mangrover, men en række arter lever også på koralrev. Visse pygmæsøheste som H. bargibanti og H. denise er tæt knyttet til bestemte koraller, som de tilbringer hele livet på. Føden er smådyr, som suges ind gennem den lille mund.

Ynglebiologi

Søheste lader til at danne par, der holder ynglesæsonen igennem. Som hos andre nålefisk tager hannen sig af æggene. Søhestehannen har en lukket rugepose, hvori hunnen lægger æggene. Her ligger de beskyttet indtil klækning, hvorefter hannen skubber ynglen ud af rugeposen.

Mens de største arter får op til 1.500 unger ad gangen, ligger antallet af yngel helt nede på ca. fem for de allermindste arter.

Udnyttelse af søheste

Søheste har ikke nogen kommerciel betydning. Tørrede søheste indgår dog i asiatisk naturmedicin og udnyttes som afrodisiakum, hvilket sammen med forringet vandkvalitet og ødelæggelse af levesteder har reduceret visse søhestebestande betydeligt. Desuden er de populære akvariefisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig