Eksempler på danske rovbiller. 1. Stor rovbille (Ocypus olens) er med en længde på 24-30 mm den største danske rovbille. Den er ret almindelig såvel i skove som på mere åben bund og ofte også i haver; den forekommer under løv og mos, hvor den jager smådyr. 2. Anthophagus caraboides bliver 4,5-5 mm lang og er en af de få rovbiller, som findes på løvtræer og buske og gerne søger til disses blomster. Den er ret sjælden i Danmark. 3. Proteinus brachypterus bliver 1,5-2 mm lang og findes almindeligt i rådnende svampe, især om efteråret. 4. Den tofarvede Lordithon lunulatus bliver 5-6 mm lang og er ligeledes knyttet til svampe; den er ret almindelig i forholdsvis friske paddehatte, hvor den især ernærer sig af svampemyggelarver.

.

Rovbiller er en meget artsrig familie af aflange, kortvingede biller. Der er beskrevet over 63.000 arter fra hele verden, men det faktiske antal er langt større; fra Danmark kendes ca. 975 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Staphylinidae

Udseende

De fleste rovbiller er små eller meget små med en længde på 0,5-5 mm. Inden for en enkelt undergruppe bliver arterne dog gennemgående større, op til 2-3 cm lange; enkelte eksotiske former endog næsten 5 cm.

Rovbillerne er aflange, undertiden meget smalle og kendes fra næsten alle andre biller på deres stærkt forkortede vingedækker, der lader bagkroppen være synlig. Også flyvevinger er normalt til stede; de er stærkt foldede og skjult under vingedækkerne; rovbiller er udmærkede flyvere. Den leddelte bagkrop er hos de fleste rovbiller mere bevægelig end hos andre biller.

Larverne er normalt fritlevende og meget mobile, hvidlige til grå- eller gulbrune, cylindriske eller lidt flade, med veludviklede, femleddede ben; det sidste led er en lille klo. Karakteristisk for næsten alle er, at de ved spidsen af bagkroppen, på niende bagkropsled, har et par leddelte vedhæng; de minder herved meget om løbebillelarver, der dog har seksleddede ben og i reglen parrede kløer.

Levested og levevis

Rovbiller er hovedsagelig jordbundsdyr og lever bl.a. i henfaldende organisk materiale (kompost, gødning, ådsler m.m.) eller i mos eller svampe, såvel friske som rådne; en del arter lever i dødt træ. Nogle arter er knyttet til dyreboer, fx muldvarpe- eller musereder, fuglereder eller boer af sociale insekter (myrer, termitter m.m.), og visse eksotiske grupper lever permanent underjordisk.

Føden varierer fra gruppe til gruppe. De fleste lever af rov på andre smådyr, og mange har specialiseret sig i bestemte byttedyr, fx mider, springhaler eller fluelarver; enkelte parasiterer fluepupper. Nogle ernærer sig af forskellige svampe (inkl. skimmel), andre af rådnende organisk materiale, fx gødning og ådsler. Planteædende former er sjældne blandt rovbillerne og begrænser sig stort set til enkelte pollenædende og algeædende former. Til de sidste hører de tunnelgravende rovbiller (slægten Bledius), der udmærker sig ved at have yngelpleje.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig