Bruskfisk
Til bruskfiskene hører bl.a. den farvestrålende, blåplettede rokke Taeniura lymma, som er udbredt i Det Røde Hav, Det Indiske Ocean og det vestlige Stillehav. Her lever den ved koralrev ned til ca. 25 meters dybde.
Bruskfisk
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Bruskfisk er en klasse af fisk, der består af tre hovedgrupper: hajer, rokker og havmus. Tilsammen omfatter de mere end 1.000 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Chondrichthyes

De tre grupper har mange fællestræk, hvorved de adskiller sig fra benfisk: Skelettet består af brusk, som oftest er forkalket. Munden er en stor tværspalte på undersiden af hovedet, hvilket har givet gruppen navnet tværmundede. Tænderne er ikke fastvokset til kæberne, men sidder i vævet. Skællene er udviklet som hudtænder, der er opbygget af dentin og emalje. Alle finnestråler er uleddede, og finnerne kan ikke foldes ned; hos hannerne er bugfinnerne omdannet til et parringsorgan; halefinnen er usymmetrisk med den øverste del størst. Den ret korte tarm er forsynet med en spiralfold, der forøger det fødeopsugende areal.

Bruskfisk har ingen svømmeblære. Sidelinjesystemet er på hovedet udformet med såkaldte lorenzinske ampuller; disse kan opfatte det svage elektriske felt, som omgiver alle fisk, hvilket gør bruskfisk i stand til at opdage byttet, selv når det er nedgravet i bunden. Hos mange bruskfisk, dog ikke havmus, findes bag hvert øje et sprøjtehul, der fører ind til svælget; sprøjtehullet er forsynet med en lille gælle. Hos hajer og rokker ses på hver side af hovedet fem-syv gællespalter; disse er hos havmus dækket af et gællelåg.

Fiskeri og anvendelse

Bruskfisk har som friskfangede en ammoniakagtig, stikkende lugt, som fortager sig efter nogen tid og som regel forsvinder eller dæmpes ved tilberedning. Bruskfisk er derfor til forskel fra de allerfleste andre fisk bedst efter ca. 48 timers ›modning‹. Ligesom magre benfisk (fx torskefisk) opmagasinerer de fedtstof i leveren, ikke i kødet. Bruskfisk fra danske farvande af gastronomisk interesse er sildehaj og pighaj samt sømrokke, tærbe og skade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig