Bramgås (Branta leucopsis).

.

Bramgås (Branta leucopsis) på vandet.

.

Bramgåsen er en gåseart, som yngler i Nordøstgrønland, på Svalbard og i Nordrusland, samt i Østersøområdet. De førstnævnte bestande overvintrer i Irland og Skotland, mens de nordrussiske fugle søger til det tyske og hollandske vadehav og passerer Danmark på trækket. Siden 2005 er bramgåsen begyndt at overvintre i Danmark og antallet er vokset hurtigt, således taltes i januar 2019 næsten 250.000 fugle.

Faktaboks

Også kendt som

Branta leucopsis

Den russiske bestand af bramgås er vokset meget kraftigt siden 1950'erne, især pga. bedre betingelser i overvintringsområdet, bl.a. jagtfredning, reservater, og bedre fødemuligheder i form af vintergrønne marker. Meget overraskende begyndte denne arktiske fugl at yngle ved Østersøens kyster (Gotland samt nogle få på Öland og i Estland). Det første ynglefund i Sverige var i 1971, og siden er bestanden der øget betydeligt til omkring 4000 ynglepar ved årtusindskiftet.

Siden 1992 har arten også etableret sig på Saltholm, hvor bestanden i 2018 var vokset til næsten 4500 par, samt enkelte andre steder i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig