Dykænder. Foroven otte repræsentanter for havændernes gruppe: 1 toppet skallesluger (Mergus serrator, han); 2 stor skallesluger (M. merganser, hun og han); 3 kongeederfugl (Somateria spectabilis, han); 4 strømand (Histrionicus histrionicus, han); 5 havlit (Clangula hyemalis, han og hun); 6 hvinand (Bucephala clangula, han); 7 sortand (Melanitta nigra, han); 8 fløjlsand (M. fusca, han). De kan alle ses i Danmark undtagen strømanden, der yngler ved elve i Island, Grønland og Nordamerika. Forneden tre ferskvandsdykænder: 9 troldand (Aythya fuligula, han); 11 taffeland (A. ferina, han og hun); 12 rødhovedet and (Netta rufina, han), der alle forekommer i Danmark. 10 er hvidhovedet and (Oxyura leucocephala, han), en skarveand fra Sydeuropa, Nordafrika og Vestasien.

.

Dykænder er en fællesbetegnelse for to grupper af dykkende ænder, ferskvandsdykænder og havænder. Visse andre ænder, træænder, dampskibsænder og skarveænder, dykker dog også.

Udseende og levevis

Troldænder i en våge.

.

I udseende ligner dykænder andre ænder. De er relativt tunge, og de fleste må have tilløb for at lette fra vandoverfladen. De er også mere klodsede på land end mange andre ænder. Bortset fra slægten Netta, der på mange måder ligner svømmeænderne, foregår al fødesøgning under vandet. Ferskvandsdykænder, hvinænder og skalleslugere svømmer alene ved hjælp af benene, mens de øvrige havænder også i nogen grad tager vingerne til hjælp. Føden er hovedsagelig vegetabilsk hos Netta, blandet vegetabilsk/animalsk hos andre ferskvandsdykænder og næsten rent animalsk hos havænder. Mange dykænder lever af muslinger og snegle, mens skalleslugerne fanger fisk med deres specialiserede, savtakkede næb.

Ferskvandsdykænder yngler som etårige, mens havænder først bliver kønsmodne i 2-3-års-alderen. De fleste arter yngler spredt ved ferskvand, vor hjemlige ederfugl dog i kolonier ved kysten. Uden for yngletiden opholder havænder og nogle ferskvandsdykænder sig i saltvand, mens andre ferskvandsdykænder opsøger mildere egne og overvintrer i isfrie søer.

Ferskvandsdykænder

Ferskvandsdykænderne omfatter traditionelt slægterne Netta og Aythya med henholdsvis tre og 12 arter, flest i de tempererede dele af Nordamerika og Eurasien. Flere andre arter henføres i følge nye studier også til ferskvandsdykænderne. Blandt disse kan nævnes marmorand (Marmaronetta angustirostris), en truet art med en pletvis udbredelse fra Spanien mod øst til Centralasien. Newzealandsk strømand (Hymenolaimus malacorhynchos) lever ved hurtigtstrømmende vandløb i bjergene. Den har en bred bræmme af blød hud yderst på næbbet og suger alger og insektlarver fra stenene.

Af ferskvandsdykænder yngler taffeland og troldand ret almindeligt i Danmark, mens rødhovedet and er en sjælden ynglefugl og bjergand kun optræder uden for yngletiden. Tre andre arter optræder som uregelmæssige gæster: halsbåndstroldand (Aythya collaris) og lille bjergand (A. affinis), begge fra Nordamerika, og hvidøjet and (A. nyroca) fra Østeuropa.

Havænder

De 21 nulevende arter af havænder henføres til ni slægter. Ederfuglene (Somateria, Polysticta) udskilles undertiden som en egen gruppe med fire arter, og skalleslugerne (Mergus, Mergellus, Lophodytes) adskiller sig både morfologisk og økologisk fra de øvrige ænder. Havænderne hører alle på nær én til i nordlige, overvejende arktiske områder. To arter er uddøde i nyere tid: labradorand (Camptorhynchus labradorius, den sidste skudt 1875) og Aucklandskallesluger (Mergus australis) fra Auckland-øerne ved New Zealand (sidst set 1905).

Blandt havænderne er ederfugl og toppet skallesluger almindelige ynglefugle, mens hvinand og stor skallesluger yngler fåtalligt. Havlit, sortand og fløjlsand er almindelige træk- og vintergæster. Ud over de nævnte arter optræder seks arter som gæster i danske farvande: kongeederfugl (Somateria spectabilis) og stellersand (Polysticta stelleri) ses årligt, mens de nordamerikanske arter brilleand (Melanitta perspicillata), amerikansk sortand (M. americana) og amerikansk fløjlsand (M. deglandi) samt asiatisk fløjlsand (M. stejnegeri) er uregelmæssige gæster.

Dykænder i de danske farvande

Danmark er med sine vidtstrakte lavvandede havområder et meget vigtigt fælde- og/eller overvintringsområde for mange arter af dykænder, heriblandt troldand, bjergand, ederfugl, havlit, sortand, fløjlsand, hvinand samt toppet og stor skallesluger. Samlet optræder mindst en million dykænder efterår og vinter i de danske farvande. Her er de genstand for jagt, som tidligere har været meget omfattende. Antallet af nedlagte dykænder er faldet kraftigt siden 1990'erne, og flere arter er nu fredede. En utilsigtet følge af jagten har været, at fuglene hyppigt fordrives fra vigtige fødesøgningsområder. Det er baggrunden for, at jagt fra motorbåd siden 1987 har været forbudt i en række danske fjorde.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig