Han af stor korsnæb (Loxia pytyopsittacus) æder frø i fyrrekogler.

.

Korsnæb er en slægt med seks arter af forholdsvis store, karakteristiske finker. Navnet henviser til, at over- og undernæb er krydsede med undernæbbet bøjet enten til højre eller til venstre for overnæbbet. Det giver fuglene en papegøjeagtig fremtoning, som forstærkes af fjerdragtens farver, rødt hos hannen og grønt hos hunnen.

Faktaboks

Også kendt som

Loxia

Føden består nåletræsfrø. Det specialiserede næb bruges til at tvinge kogleskællene fra hinanden, så fuglen kan komme til frøet og tage det med tungen.

I Danmark optræder tre arter af korsnæb. Lille korsnæb (Loxia curvirostra) er en ret almindelig ynglefugl. Den foretrækker kogler af gran og yngler normalt om vinteren og i det tidlige forår, hvor fødetilgangen er bedst. Hvidvinget korsnæb (L. leucoptera), der ligesom lille korsnæb har en cirkumpolar udbredelse i nåleskovsregionen, er i Danmark en sjælden vintergæst; den har et ret spinkelt næb og går fortrinsvis på kogler af lærk. Stor korsnæb (L. pytyopsittacus) er udbredt i Nordeuropa og ses fåtalligt i Danmark, hvor den af og til har ynglet. Den har et meget kraftigt næb og foretrækker fyrrekogler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig