Inkaterne
Inkaterne (Larosterna inca) ved Islas Ballestas, Peru. Den meget karakteristiske terne yngler langs kysterne af Peru og Chile.
Inkaterne
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Ternerne udgør en gruppe i mågefamilien Laridae, som også omfatter måger og saksnæb. Der kendes 11 slægter med tilsammen ca. 48 arter, som er udbredt over næsten hele verden. De fleste terner lever ved kyster; andre søger deres føde langt til havs. En del findes dog også ved ferskvand i indlandet, i hvert fald i yngletiden.

Faktaboks

Også kendt som

Sterninae

Udseende og levevis

Med en længde på 20-56 cm er ternene små til mellemstore fugle. Vingerne er lange, halen er typisk kløftet, næbbet er spidst og benene meget korte. Mange terner er hvide og grå med sort hætte og røde, gule eller sorte fødder og næb. De mest oceaniske arter er mørkere ligesom flertallet af de ligeledes oceaniske noddyer, mens moseternerne (slægten Chlidonias) er sorte eller mørkegrå.

Føden består af fisk, vandinsekter, krebsdyr, blæksprutter m.m. Terner ruger i kolonier og lægger 1-3 æg. Ungerne fodres med bytte transporteret i næbbet eller (hos oceaniske arter) i kroen.

Terner i Danmark

Splitternen (Thalasseus sandvicensis) er den største af de almindelige terner i Danmark. I 2016-2017 blev ynglebestanden anslået til at ligge på 3.905-4.513 par.

.

I Danmark yngler splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, sortterne og rovterne. Sidstnævnte er den største kendte terne. Sandterne (Gelochelidon nilotica) var en fåtallig ynglefugl på de vestjyske klitheder, hvor den mest levede af firben; den må nu betragtes som uddød i Danmark (sidste ynglefund i 2014) og optræder kun som en sjælden trækgæst.

Derudover gæstes Danmark af og til af rosenterne (Sterna dougallii), aztekerterne (Thalasseus elegans) og brilleterne (Onychoprion anaethetus) samt moseternerne hvidskægget terne (Chlidonias hybrida) og hvidvinget terne (Chlidonias leucopterus). Sidstnævnte art invaderede helt usædvanligt Danmark i stort tal i foråret 1997, hvor enkelte par forsøgte at yngle, og igen i 2014. I 2005 og 2009 var der mindre invasioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig