Rotter og især mus har fundet stor anvendelse som forsøgsdyr, da de er lette at holde og hurtigt kan opformeres som følge af deres store fertilitet. De anvendes dels (som kaniner og marsvin) til testning af stoffer, fx for kræftfremkaldende effekter, dels som medicinske og genetiske forsøgsdyr.
Ligesom stamformen husmus har laboratoriemus ("hvide mus") 19 par ens (homologe) kromosomer og et par kønskromosomer (hun XX; han XY). Grundlaget for analyse af musens arvemasse (genom), der viser omfattende lighed med menneskets, har været etableringen af indavlede musestammer vha. bror-søster-parringer i mindst 20 avlsgenerationer. Der findes i dag hundredvis af veldefinerede musestammer, hvis individer er genetisk set meget ens. Udvikling og vedligeholdelse af disse stammer sker primært i Jackson Laboratory, Bar Harbor, Maine, USA. Her arbejdede bl.a. biologen George D. Snell, der i 1980 fik nobelprisen i fysiologi/medicin for sit immunologiske arbejde med musens vævstypekompleks (MHC).
Udviklingen og studiet af genetisk veldefinerede mus har været en forudsætning for udviklingen af organtransplantationsteknikken, for store områder af kræftforskningen og for belysning af kroppens evne til at skelne mellem selv og ikke-selv.
Der findes endvidere mere end 8500 velbeskrevne mutanter, som har interesse til forskellige forskningsformål. Ved indkrydsning kan etableres stammer, der kun afviger mht. et enkelt gen, såkaldt kongene stammer, hvormed man kan belyse genets funktion.
I 1990'erne blev der med den nye bioteknologi udviklet forsøgsmus med ønskede egenskaber ved slukning/neutralisering af bestemte gener, knockout-mus, samt mus, som vha. fx gensplejsning tilføres bl.a. menneskelige gener. Sådanne transgene mus må forventes at få afgørende betydning i den biomedicinske forskning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.