Chihuahua.

.

Chihuahua, verdens mindste hund, navngivet efter delstaten Chihuahua i Mexico; den er 15-20 cm høj og vejer 0,5-2,5 kg. Hovedet er rundt, øjnene udstående og ørerne store. Pelsen er oftest korthåret, men kan også være langhåret; mange farver og farvekombinationer er mulige.

Dens oprindelse er tvivlsom, men den er måske opstået ved krydsninger mellem portugisiske skibshunde og hunde holdt af toltekere og aztekere, hvis hunde bl.a. blev brugt som offer- og gravgaver. I 1800-t. blev racen opdaget af amerikanske avlere, som har givet den det nuværende udseende.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig