Muldvarpe, Talpidae, pattedyrfamilie med ca. 50 arter i Europa, Asien og Nordamerika. Størrelsen er beskeden: vægt 9-170 g, længde med hale 6-22 cm, dog 45 cm for den russiske desman. Hovedet er langstrakt og fladt. De korte, kraftige lemmer har fem klobærende fingre/tæer og er delvis trukket ind i den cylindriske krop, der har en tæt beklædning af fløjlsbløde, korte hår vendende i alle retninger og med stor isoleringsevne. Fra snude til halespids er der talrige følesansehår. Lugtesansen er god. De små øjne kan være hårdækkede; ydre ører mangler eller er stærkt reduceret. Muldvarpe lever oftest under jorden, de to desman-arter dog med nær tilknytning til ferske vande.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet muldvarp kommer af gammeldansk muldwarp, 1. led muld, 2. led gammeldansk warp 'kast'.
I Danmark findes kun én art, muldvarpen (Talpa europaea), der er udbredt igennem størstedelen af Eurasien, mod nord til det sydlige Finland og Sverige. Den er almindelig på marker og i skove, dog sjældent på magre jorder og i nåleskove. Den er 12-17 cm lang, halen 2-3 cm, vægten er ca. 60-120 g. Pelsen er mørkegrå til sort.
Kropsbygningen afspejler muldvarpens nødvendige fysiske formåen, dvs. evne til flytning af store mængder jord på kort tid. Nogle knogler, fx overarm, underarm og brystben, er ekstremt udviklede og har fremspring, der danner fæste for den kraftige muskulatur, hvormed dyrets skovlformede graveredskab, hånden, bevæges. Denne er drejet udad og bagud og har foruden de tæt forbundne fingre tillige en bindevævsknogle, der forøger håndens bredde. De lange, kraftige kløer skraber jorden fri, og den skubbes enten til side eller opad i muldskud. Derved etableres og udvides et system af gange inden for et areal af nogle få tusinde m2. Gangene virker som fælde for byttedyr, især regnorme og insekter. Ved rigelig forekomst samles et forråd af indtil flere hundrede levende regnorme. Forlods har muldvarpen afbidt ormenes forreste led, hvilket længe forhindrer dem i at flygte.
3-4 unger fødes først på sommeren i en tør rede af strå og blade. De dier hos moderen i 4-6 uger. Ca. 40 % overlever til forplantningsdygtig alder, som er et år. Muldvarpen kan have et lidt aggressivt gemyt over for artsfæller, idet den er meget territorial og næsten lever solitært, undtagen dog i parringsperioden en gang om året; i denne periode vandrer hanmuldvarpe og opsøger hunmuldvarpenes territorier, og hunmuldvarpen tillader disse at trænge ind på deres territorier. Efter parringsakten forlade hanmuldvarpene igen hunnernes territorium. Dette sker normalt i marts. Muldvarpe kan undertiden dele gangsystemer med hinanden og med andre pattedyr, fx mosegrise, men de prøver altid at undgå hinanden, måske med duftstoffer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.