To stamtræer viser kloakdyrenes mulige slægtskab med andre pattedyr.

I stamtræet til venstre er tilstedeværelsen af en kloak, dvs. en hulhed, hvori både tarm, nyrer og kønsorganer udmunder, vist som et af flere bygningsmæssige træk, der adskiller kloakdyr fra både pungdyr og placentale pattedyr, og som har givet anledning til, at kloakdyrene i den traditionelle systematik placeres i deres egen underklasse, Prototheria.

Til højre vises et alternativt stamtræ, som er baseret på DNA-undersøgelser. Det placerer kloakdyrene sammen med pungdyrene i en udviklingslinje adskilt fra de placentale pattedyr.

.

Det kortsnudede myrepindsvin (Tachyglossus aculeatus) er det mest udbredte og bedst kendte medlem af familien af myrepindsvin.

.

Kloakdyrene er en orden af pattedyr med kun fem arter: næbdyret og fire arter af myrepindsvin.

Faktaboks

Også kendt som

Monotremata

Trods det ringe artsantal er der tale om en af hovedgrupperne inden for pattedyrene. I den traditionelle systematik henføres de til underklassen Prototheria, der modstilles alle andre nulevende pattedyr i underklassen Theria, dvs. pungdyr og placentale pattedyr. Nye undersøgelser baseret på sammenligning af basesekvensen i mitokondriets DNA-molekyle antyder imidlertid, at kloakdyr og pungdyr er nærmere beslægtet med hinanden, end nogen af dem er med de placentale pattedyr. Under alle omstændigheder er der tale om en gammel, selvstændig udviklingslinje. De fem nulevende arter placeres i to familier. Deres udbredelse er begrænset til Australien og Ny Guinea.

De adskiller sig fra andre pattedyr ved bl.a. at besidde en række krybdyrlignende træk: Først og fremmest er de æglæggende, og de ret store, næringsrige æg ruges af hunnen. De har desuden en såkaldt kloak, idet udførselsgangene for nyrer og kønsorganer udmunder i den bageste del af endetarmen, og alle tre organsystemer har således én fælles ydre åbning; deraf navnet Monotremata 'med én åbning'.

Endelig har kloakdyrene et meget veludviklet skulderbælte og bækken, som er forbundet med en vandret stilling af overarm og lår, så det i lighed med krybdyrene kræver muskelarbejde at hæve kroppen fra jorden. Som andre pattedyr er kloakdyrene ensvarme med en kropstemperatur, som ligger på 28-32 °C, og de har et isolerende hårlag. Ungerne ernæres af moderens mælk, mælkekirtlerne udmunder dog ikke i fælles pattevorter, men mere diffust over et større område på huden, hvorfra ungen slikker mælken op. I lighed med andre pattedyr består underkæben kun af én knogle og mellemøret af tre knogler .

Et særligt træk er en hornspore på indersiden af hannernes bagfod. Hos hannen af næbdyret har sporen en længdegående fure, som står i forbindelse med en giftkirtel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig