Tanglopper
Mørk sandhopper (Orchestia gammarellus) er en almindelig tangloppe langs kysten. Den lever på lavt vand, men ses også tit meget talrigt under sten og opskyllet tang på stranden.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Tanglopper er en orden af hovedsagelig ret små krebsdyr. Sammen med de øvrige rugeposekrebs (Peracarida) hører de til storkrebsene (Malacostraca). Størrelsen varierer fra få millimeter og helt op til 34 cm (dybhavsformer).

Faktaboks

Etymologi
Det videnskabelige navn Amphipoda kommer af græsk amfi- og podes 'fødder'.
Også kendt som

Amphipoda, amfipoder

Fossilt er tanglopperne kun kendt tilbage til Sen Eocæn; den ældste er fra rav fundet i Danmark. Der er beskrevet ca. 190 familier med mere end 10.000 arter; heraf lever ca. 82 % i havet, ca. 15 % i ferskvand og 3 % på land (strandbredder og skovbund i troperne). De godt 220 danske arter udgør mere end to femtedele af de hjemlige storkrebs. Den største artsrigdom af tanglopper findes i Bajkalsøen i Sibirien, hvis mere end 250 arter udelukkende forekommer i denne sø.

Udseende og kendetegn

Tanglopper mangler et skjold. Hovedet bærer et par ustilkede, nyreformede øjne, to par følehorn og fire par munddele. Kroppen består af syv ringe, og nogle store sideplader ved grunden af benene giver dyrene en sammentrykt legemsform. De har forskellige slags ben (sml. navnet): Forrest to par gribeben, derpå to par ligeledes fremadrettede ben, der medvirker ved næringoptagelsen, og bagest tre par ben til at kravle med. De trådformede gæller sidder ved grunden af kropbenene på disses inderside; her er også de plader, der udgør hunnernes rugepose, fæstnet. Rugeposen beskytter æggene og de spæde unger. Bagkroppen har seks ringled og en haleplade; de tre forreste par ben er børstebærende svømmeben, de tre bageste par er stylteformede og bruges til spring. Ved grunden af to par kropben findes hos nogle tanglopper kirtler, hvis slim størkner til rør, der tjener som bolig.

Levevis

I kraft af deres store reproduktionsevne og ofte enorme individantal spiller tanglopperne en vigtig rolle i naturens husholdning. Lavtvandsarterne er altædende og tjener som føde for bl.a. ål og småtorsk. Mange af dybhavets repræsentanter er hurtigtsvømmende rovdyr og ådselædere.

En mangfoldighed af tanglopper

De almindeligste af de egentlige tanglopper tilhører slægten Gammarus; de forekommer både i fersk- og saltvand og er 15-20 mm lange. Strandbreddens tanglopper, sandhopperne, af slægterne Deshayesorchestia, Orchestia og Talitrus orienterer sig efter solen for at kunne holde sig nær havet.

Slikkrebsen (Corophium volutator) er et af de talrigeste dyr i Vadehavet (op til 40.000 pr. m2). Ved ebbe sidder den i sit lodrette, u-formede rør; under højvande samler den organiske smådele ved hjælp af de meget store følehorn.

Goplelusen (Hyperia galba) findes i den almindelige vandmand og den røde brandmand, hvis kønsorganer de lever af.

Skeletkrebsenes (Caprellidae) krop er nåletynd, og bagkroppen er reduceret til en tap.

Hvallusene (Cyamidae) er flade og kompakte og lever af hvalernes hud og spæk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig