Theropoda omfatter alle rovdyrene blandt dinosaurerne, men ikke alle ordenens medlemmer var kødædere. Blandt de allertidligste former inkluderes som regel den 1 m lange Eoraptor fra Argentina. Den levede i Sen Trias for ca. 228 millioner år siden, og som alle senere theropoder løb den på bagbenene og havde reducerede forlemmer, der blev brugt til at holde byttet fast. De tidligste theropoder støttede endnu på fire tæer på foden, men alle senere linjer havde kun tre. Blandt tidlige former regnes også den 2 meter lange Staurikosaurus og den 3 m lange Herrerasaurus, begge fra Argentina. De fleste theropoder havde relativt store hoveder, og tænderne var knivbladslignende og svagt savtakkede. Benene var lange, og kroppen slank, og i ryg- og halshvirvler har man fundet klare tegn på et avanceret lungesystem med luftsække i hvirvlerne og kraniet ligesom hos fuglene. Det tyder med andre ord på, at de var meget aktive dyr, der kunne løbe hurtigt og langt. Theropoderne deles op i to infraordener, Ceratosauria og Tetanurae.
1. Ceratosauria omfatter mere primitive former. Dilophosaurus, som levede i Tidlig Jura (200 millioner år før nu) i Arizona, blev 6 m lang og vejede 400 kg. Den havde to store benkamme på hovedet, som nok har tjent som signal i parringstiden. Der var også mindre former som fx de 2-2,5 m lange Coelophysis (Sen Trias, 225 millioner år før nu) fra New Mexico og Syntarsus (Tidlig Jura, 205 millioner år før nu) fra Sydafrika.
2. Tetanurae var langt den største gruppe og omfatter to veladskilte grupper: Carnosauria og Coelurosauria, der tidligere blev adskilt primært ved størrelsen; store former i Carnosauria, små i Coelurosauria. Men ironisk nok regnes de største theropoder overhovedet, Tyrannosauridae, i dag til Coelurosauria.
Coelurosauria omfatter ud over Tyrannosauridae også Ornithomimosauria, strudseøglerne. Både i størrelse og udseende ligner de strudse, og de var især udbredt sidst i Kridt (80-65 millioner år før nu), bl.a. den nordamerikanske Struthiomimus. Ornithomimosaurer havde ingen tænder og har nok levet af planter. Tæt beslægtet med disse er Oviraptorosauridae, der omfatter former med kun to tænder inde i ganen.
Dromaeosauridae omfatter fuglelignende former som fx den 2 m lange Velociraptor (85-80 millioner år før nu) og den 3 m lange Deinonychus (115 millioner år før nu). På fodens anden tå havde de en stor, krum klo, som de brugte til at flå deres bytte med. Kloen var altid skarp, idet tåen ikke berørte jorden, og dyrene løb kun på tredje og fjerde tå. Troodontidae lignede dromaeosaurerne, fx havde begge familiers medlemmer veludviklede forlemmer, der kunne foldes tæt sammen som hos fugle; fuglenes forfædre skal søges blandt disse to familier.
Tyrannosauridae omfatter de meget berømte former fra Sen Kridt Albertosaurus og Tyrannosaurus, sidstnævnte var op til 12 m lang. Disse nordamerikanske rovdyr var de største rovdinosaurer, og Tyrannosaurus kunne veje 6 t. Deres forlemmer var meget små, de havde kun to fingre, til gengæld var deres hoveder store og kraftige.
Carnosauria omfatter en række større former, der levede fra Midt Jura til Sen Kridt. Mest velkendte er Allosaurus fra Sen Jura i Nordamerika. Disse blev 8-10 m lange og 1-2 tons tunge. De jagede nok mest de store planteædende sauropoder, og deres trefingrede forlemmer var stærke og har hjulpet til under byttefangsten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.