I midten af 1990'erne måtte det endnu anses for uafklaret, om insekternes/hexapodernes nærmeste slægtninge er tusindben, krebsdyr eller en delgruppe af en af disse grupper. Det var også uafklaret, om springhaler, proturer og diplurer er hinandens nærmeste slægtninge, eller om diplurerne er nærmere beslægtet med de egentlige insekter.
De egentlige insekters stamlinje må senest have eksisteret i Devon (409-363 mio. år før nu), idet springhaler er kendt fra denne epoke. Fossiler af vingede insekter kendes først fra sen Karbon, men da fandtes til gengæld adskillige af de stadig eksisterende hovedgrupper; insekter med fuldstændig forvandling kendes dog først med sikkerhed fra Perm. En række insektgrupper uddøde hen imod slutningen af Perm. Det gælder bl.a. nogle tidlige sidelinjer af guldsmedegruppen, hvortil det største kendte insekt hører: Meganeuropsis americana, der havde et vingefang på 71 cm.
Der er beskrevet knap 1 mio. nulevende insektarter, hvilket er over halvdelen af alle organismer (se art). Langt de fleste (over 80%) tilhører gruppen med fuldstændig forvandling. Antallet af endnu ubeskrevne insekter skønnes meget forskelligt, 2-30 mio. arter. I Danmark findes formentlig 20.000-25.000 insektarter. Insekterne opfattes af de fleste forskere som en primært landlevende gruppe, og de former, som lever i ferskvand (det gælder især ungdomsstadier), menes at have invaderet dette miljø sekundært. Kun ganske få insekter er havlevende.
Insekternes succes har mange årsager. Som overvejende landdyr lever de i en mere nicherig verden end vanddyr, og som smådyr kan de dele disse nicher finere, end større dyr kan. Fysiologiske specialiseringer, bl.a. fordampningshæmmende kutikula, modvirker vandtab, som er et stort problem for små landdyr. Flyveevnen hos langt de fleste voksne insekter giver muligheder for spredning og udnyttelse af rumligt adskilte resurser. De strukturelt ofte helt forskellige ungdoms- og voksenstadier kan udnytte tilsvarende forskellige levesteder og fødekilder. En udbredt evne til at gå i en diapause-tilstand (hvileperiode med lavt stofskifte) muliggør overleven i de tilbagevendende ugunstige perioder (vinter, tørtid etc.), som er karakteristisk for mange landlevesteder.
Ernæringsbiologien er yderst mangeartet, og flere store insektgruppers succes skyldes evnen til at udnytte de mange fødeemner, der opstod med landplanternes udvikling. Som rovdyr/parasitter/blodsugere/ådselædere udnytter insekter andre insekter såvel som andre dyregrupper. Et højtudviklet sanseapparat og nervesystem muliggør komplekse reaktionsmønstre og dermed bl.a. social levevis. Denne er opstået uafhængigt hos termitter, thrips og adskillige gange inden for gruppen Hymenoptera (gedehamse, myrer, bier).
Insekter spiller en kolossal rolle i næsten alle økosystemer på land og i ferskvand, og de griber stærkt ind i menneskers tilværelse: Planteædende former forårsager store tab for land- og skovbrug, og blodsugende former er specielt i troperne ansvarlige for spredning af nogle af de værste infektionssygdomme hos mennesker og husdyr. På plussiden tæller navnlig rov- og snylteinsekters rolle ved begrænsning af skadedyr samt bestøveres rolle for nytteplanters frø- og frugtsætning. Som råstofleverandør (honning, silke osv.) er insekters rolle temmelig marginal.
Læs også om insektsamfund.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.