Ormepadder
Ormepadden Siphonops annulatus er vidt udbredt i tropisk Sydamerika. Den lægger æg. I den første tid efter klækningen lever ungerne af hunnens yderste hudlag. Fænomenet kaldes dermatofagi, og det er ikke noget, som hunnen tager skade af.
Ormepadder
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Ormepadder er en orden af lemmeløse, gravende eller vandlevende padder. Der kendes ca. 215 arter, som fordeler sig på ti familier og 33 slægter. De er udbredt i troperne i Amerika, Afrika og Sydøstasien.

Faktaboks

Også kendt som

Gymnophiona

Levevis og udseende

De er hovedsagelig gravende og fører en skjult levevis; visse arter er vandlevende. Den gravende levevis afspejles dels i deres krop, som er cylindrisk, uden lemmer og helt uden rester af bækken- og skulderbælte, dels i kraniet, hvis knogler er fast sammenvoksede. Kroppen har furer, der deler den i ringe, hvilket giver dyrene en overfladisk lighed med regnorme. Øjnene er stærkt reducerede, og ydre øreåbninger mangler. Til gengæld har ormepadderne mellem øje og næsebor en udskydelig sansetentakel, der formentlig bruges til at lokalisere byttet, som er insekter og andre hvirvelløse dyr. Venstre lunge er reduceret, og en del af åndedrættet foregår gennem den fugtige hud.

Hannerne har den bageste del af tarmen udformet som parringsredskab, og befrugtningen sker inde i hunnen. Udviklingen er direkte eller indirekte med et larvestadium med gæller og foregår i moderen eller via æg lagt i vand eller på fugtige steder. Hos nogle arter beskytter hunnen æggene.

Inddeling

Familien Ichthyophiidae er den største familie med to slægter og 57 arter fra Indien og Sydøstasien. De lægger æg, og udviklingen foregår tilsyneladende via et larvestadium i vand. Den største art bliver op til 50 cm.

Familien Caeciliidae omfatter to slægter og 43 arter fra Mellem- og Sydamerika. De er formentlig æglæggende.

Familien Rhinatrematidae omfatter tre sydamerikanske slægter med tilsammen 14 arter. De er æglæggende, og ingen af arterne bliver større end 33 cm.

Familien Scolecomorphidae omfatter to afrikanske slægter med tilsammen seks arter. De er æglæggende eller levendefødende. Den største art bliver ca. 45 cm.

Familien Typhlonectidae omfatter fem sydamerikanske slægter med i alt 14 arter. Alle arterne er vandlevende. De er levendefødende, og under udviklingen omdannes gællerne til en slags moderkage til udveksling af luft og måske affaldsprodukter fra stofskiftet. Den største art, Atretochoana eiselti, kan blive op til 1 m lang.

De resterende familier omfatter Chikilidae med fire arter fra det nordøstlige Indien, Dermophiidae med 15 arter fra Afrika, Mellem- og Sydamerika, Grandisoniidae med 14 arter fra Indien, Afrika og Seychellerne, Herpelidae med ti arter fra Afrika og Siphonopidae med 28 arter fra Sydamerika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig