Lorier er en familie af nataktive halvaber fra Asien og Afrika. I Asien er de repræsenteret af to arter af slanklorier (Loris spp.) og otte arter af plumplorier (Nycticebus spp.), mens lorierne i Afrika omfatter to arter af bjørnemakier (Arctocebus spp.) og tre arter af pottoer (Perodicticus spp.).
Lorisidae
I størrelse varierer lorierne varierer fra 17 cm og 85 g (slanklorier) til 38 cm og 2 kg (plumplorier). Halen er lille eller mangler helt. Hovedet er rundt med små, afrundede ører og store, runde øjne, der viser, at lorierne er nataktive. For- og baglemmer er lige lange. Fingre og tæer har flade negle bortset fra anden tå, der er udstyret med en klo (pudseklo). Tommel og storetå er modstillet de øvrige fingre og tæer, så lorierne kan gribe godt fat om grenene. Hos bjørnemakierne og pottoerne er anden finger kraftigt reduceret. Pelsen er tæt og uldet, farven varierer fra grålig til rødbrun.
Lorierne er udbredt i troperne i et bælte fra Vestafrika over Indien og Thailand til Indonesien. De er knyttet til tæt skov og lever i trækronerne i 5-40 m højde. Fødesøgning foregår om natten, og dagen tilbringes sovende i en grenkløft eller i tæt bambusbevoksning. I modsætning til fx galagoerne benytter lorierne aldrig egentlige reder. Når lorier bevæger sig rundt i trækronerne, foregår det i langsomt, næsten dovendyragtigt tempo, og de springer aldrig. Bliver de forskrækket, stivner de og kan sidde ubevægelige i flere timer. Bliver de angrebet af mindre rovdyr, ruller de sig sammen til en kugle og laver lynhurtige udfald mod angriberen fra denne stilling.
Bortset fra pottoerne lever lorier fortrinsvis af insekter og mindre hvirveldyr, men tager også frugt og friske blade. Pottoerne er frugtædere og tager kun i mindre omfang insekter. Lorier har en veludviklet lugtesans og lugter sig frem til føden. De lever alene, parvis eller i små familiegrupper. Alle lorier opretholder territorier, som afmærkes med urin. Hvor hanner og hunner lever hver for sig, overlapper hannernes territorier en eller flere hunners, og han og hun finder sammen i brunsttiden. Lorier føder én unge, sjældent to, efter en drægtighed på 4-6 måneder. Ungen bliver selvstændig i seksmåneders alderen.
Lorier er genstand for megen mytedannelse hos de lokale befolkninger, men de jages kun sjældent. Den største trussel mod loriernes eksistens er fældning af regnskoven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.