Lorierne er udbredt i troperne i et bælte fra Vestafrika over Indien og Thailand til Indonesien. De er knyttet til tæt skov og lever i trækronerne i 5-40 m højde. Fødesøgning foregår om natten, og dagen tilbringes sovende i en grenkløft eller i tæt bambusbevoksning. I modsætning til fx galagoerne benytter lorierne aldrig egentlige reder. Når lorier bevæger sig rundt i trækronerne, foregår det i langsomt, næsten dovendyragtigt tempo, og de springer aldrig. Bliver de forskrækket, stivner de og kan sidde ubevægelige i flere timer. Bliver de angrebet af mindre rovdyr, ruller de sig sammen til en kugle og laver lynhurtige udfald mod angriberen fra denne stilling.
Bortset fra pottoerne lever lorier fortrinsvis af insekter og mindre hvirveldyr, men tager også frugt og friske blade. Pottoerne er frugtædere og tager kun i mindre omfang insekter. Lorier har en veludviklet lugtesans og lugter sig frem til føden. De lever alene, parvis eller i små familiegrupper. Alle lorier opretholder territorier, som afmærkes med urin. Hvor hanner og hunner lever hver for sig, overlapper hannernes territorier en eller flere hunners, og han og hun finder sammen i brunsttiden. Lorier føder én unge, sjældent to, efter en drægtighed på 4-6 måneder. Ungen bliver selvstændig i seksmåneders alderen.
Lorier er genstand for megen mytedannelse hos de lokale befolkninger, men de jages kun sjældent. Den største trussel mod loriernes eksistens er fældning af regnskoven.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.