Delfiner er en gruppe af små til mellemstore tandhvaler, typisk med næb og mange tænder (op til 256); der er beskrevet 40 arter. Overalt i verden indgår delfiner i kystbefolkningers kunst og myter, bl.a. findes 4000 år gamle helleristninger af delfiner ved Røddøy i Norge.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet delfin kommer fra latin delphinus, af græsk delphis, efter delphys 'livmoder', fordi delfiner føder levende unger.
- Også kendt som
-
Delphinidae
Delfiner lever i flokke på op til flere hundrede dyr, og ofte er der nære bånd mellem flokkens medlemmer. Flokkene består normalt af hunner og deres afkom, mens kønsmodne hanner vandrer mellem flokkene. Flokken giver fordele i forbindelse med fødesøgning, parring og beskyttelse mod fjender. Delfiner har samarbejde om fødesøgning og partnervalg og udviser forskellige former for hjælpeadfærd over for andre flokmedlemmer og andre arter; således findes beretninger om skibbrudne, der er blevet hjulpet i land af delfiner. De fleste delfiner foretager årstidsbestemte vandringer, men der findes også stedfaste bestande. Alle delfinarter kan springe med hele kroppen ud af vandet, men det er kun de mindre arter, der foretager hyppige kunstfærdige spring. I folkemunde kaldes delfiner springere. Ved springene bruges mindre energi end ved svømning.
Delfiner har store hjerner, som udgør op til 1,5 % af deres kropsvægt (mod ca. 2 % hos mennesket), og delfiner anses ofte for at være meget intelligente. Delfiner kommunikerer med hinanden vha. lyde, og de bruger ekkolokalisering ved bl.a. fødesøgning.
Delfiner får som regel én unge efter en drægtighedsperiode på mellem 10 og 16 måneder afhængig af arten. Ungerne dier mælk hos moderen helt op til tre år, mens der sker en gradvis overgang til fast føde. Alderen ved kønsmodenhed er fra 5 til 14 år. Den maksimale levealder er fra 30 til 70 år.
Delfinfamilien kan groft opdeles i fiskespisende arter, som har tydeligt næb og mange tænder, og blækspruttespisende arter, der er næbløse og har færre tænder. Spækhuggeren skiller sig ud ved, at den ud over fisk æder store hvaler, delfiner, sæler og pingviner. Dens nære slægtninge, halvspækhugger og almindelig dværgspækhugger, har også meget kraftige tænder og tager lejlighedsvis andet bytte end fisk og desuden ådsler.
Ud over spækhuggere har delfiner kun få naturlige fjender, nemlig forskellige store hajarter. Der bliver drevet fangst på flere delfinarter som fx grindehvalen ved Færøerne. Utilsigtet fanges delfiner i flydegarn, nedgarn og snurpenot, der bruges til tunfiskeri bl.a. i det østlige, tropiske Stillehav.
Delfinfamilien opdeles i fem underfamilier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.