Den 27. marts 1996 strandede 16 unge kaskelothanner på Rømøs vestkyst, og den 4. december 1997 strandede yderligere 13 kaskelotter. Vadehavets flade kyster og komplicerede hydrografi fører til orienteringsfejl i kaskelottens sonar. Næsten 90 procent af de i Danmark strandede kaskelotter er strandet i Vadehavet. Dyrene dør af stress inden for et døgns tid.

.

Kaskelotter er en overfamilie af tandhvaler, som omfatter to nulevende familier: kaskelotter (Physeteridae) med en art og dværgkaskelotter (Kogiidae) med to arter. De lever overvejende af blæksprutter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kaskelot kommer af fransk cachalot, af omstridt oprindelse.
Også kendt som

Physeteroidea

Kaskelot

I kaskelottens vældige hoved dannes lyd ved, at en ringmuskel omkring højre næsekanals udmunding trækker sig sammen. Lyden forplanter sig bagud gennem spermacetorganet (en stor muskelsæk, der indeholder spermacetolie). Den reflekteres af en luftsæk på kraniets bagkant og sendes så gennem en række fedtholdige dannelser, de såkaldte akustiske linser. Disse samler og forstærker lyden til en kraftig lydstråle, der udtræder midt på hovedets forkant. Det antages, at kaskelotter vha. denne lydstråle er i stand til at dræbe eller lamme stimer af blæksprutter.

.

Kaskelotten (Physeter macrocephalus) er den største nulevende tandhval. Hannen bliver op til ca. 20 m lang, hunnen op til 12 m; ungerne er ved fødslen 4 m. På grund af størrelsen er kun få individer blevet vejet hele; en 18 m lang han vejede 57 tons. Hovedet er meget stort og udgør ca. en tredjedel af dyrets længde. Kaskelotten efterstræbtes især for spermacetoliens skyld. Olien findes i det såkaldte spermacetorgan, der udgør en væsentlig del af hvalens hoved. I kaskelottens tarme kan der dannes ambra, der tidligere fandt rig anvendelse i parfumeindustrien.

Kaskelotten forekommer i alverdens have, dog er det kun hanner, der træffes nord for 42° n.br. og syd for 45° s.br. Hunnerne med unger danner flokke, som forbliver i de varme have. Blandt hvaler har kaskelotten dybderekorden: 3.193 m. Verdensbestanden anslås til ca. 1,5 mio. (2013).

Siden 1572 er der registreret mere end 25 strandinger af over 70 individer i Danmark, heraf flere massestrandinger, fx ved Rømø i 1996 med 16 dyr og i 1997 med 13 dyr. Se også hvalfangst.

Dværgkaskelotter

Dværgkaskelotter er meget mindre end kaskelotten, og hannerne bliver kun lidt større end hunnerne. De adskiller sig endvidere fra kaskelotten ved at have en tydelig rygfinne, funktionsdygtige tænder i overmunden og såkaldte "pseudogæller" (bueformede aftegninger på siden bag øjet).

Dværgkaskelotter lever udelukkende i de varme have og har ikke været kommercielt udnyttet, men utilsigtede bifangster finder sted. Bestandenes størrelse kendes ikke.

Lille dværgkaskelot (Kogia simus) bliver op til 2,7 m og vejer op til 275 kg; ungen er ved fødslen ca. 1 m. Arten kendes fra strandinger i Portugal, Frankrig og Italien. Almindelig dværgkaskelot (K. breviceps) bliver op til 3,7 m og vejer op til 400 kg, ungen er ved fødslen 1,2 m. Arten er fundet strandet i Spanien, Portugal, Frankrig, Irland og Holland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig