Brun bjørn (Arctia caja) er en stor og meget farvestrålende bjørnespinder. Den er almindelig i hele Danmark og flyver fra maj til august. Den kraftigt behårede larve lever på forskellige urter og vedplanter.

.

Bjørnespindere er en underfamilie af natsværmere i familien af pragtugler (Erebidae). Navnet skyldes den brunsorte "pels", som kendetegner nogle arters larver.

Faktaboks

Også kendt som

Arctiinae

Med ca. 11.000 arter er bjørnespinderne en af de største sommerfuglegrupper og udviser stor mangfoldighed i udseende og adfærd. En særpræget gruppe af bjørnespindere er "lavspinderne", hvis larver lever af alger og lav. Af de ca. 30 danske arter er brun bjørn (Arctia caja) den bedst kendte.

Mange bjørnespindere producerer ildelugtende eller ildesmagende sekreter og har kraftige advarselsfarver, mens andre (tropiske) arter ligner hvepse. Voksne bjørnespindere har desuden et lydproducerende organ i bagbrystet; formentlig tjener lyden hos de natflyvende arter til at forvirre eller endda skræmme jagende flagermus.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig