Myg er en stor og forskelligartet gruppe af insekter, der omfatter de blodsugende stikmyg, mitter og kvægmyg, de små sommerfuglemyg og sørgemyg, der kan optræde i hjemmet, samt de store stankelben, som ofte tiltrækkes af lys i sommerhalvåret. Dertil kommer en række mindre kendte myg, som dog kan være både almindelige og talrige.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Nematocera
Myggene udgør tilsammen en underorden af tovingede insekter, hvor ca. 20 familier er kendt fra Danmark. Fælles for myggene er bl.a. deres ensartede, mangeleddede følehorn; lange, tynde ben og slanke bagkrop. Larverne mangler ben og er hos de fleste arter ormeformede med et veludviklet hoved med tydelige kindbakker (mandibler). Pupperne er langstrakte med tydelige anlæg til vinger og ben.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.