Ham, det afskudte yderste lag af overhuden hos padder og krybdyr. Hos landlevende hvirveldyr sker der en keratinisering (forhorning) i overhuden, der består af flere lag. Keratiniseringen begynder i bundlaget og er fuldt afsluttet med dannelsen af det yderste lag, hornlaget.
Hos mennesket sker der en løbende udskiftning af hornlaget i ganske små stykker, og det samme sker formodentlig hos krokodiller og skildpadder. Hos landlevende padder og de fleste øgler afkastes overhuden imidlertid i større stykker og hos slanger som regel i ét stykke. Hamskiftet sker ved, at visse celler går i opløsning mellem bundlaget og hornlaget. Samtidig antager dyret et mat, mælkeagtigt skær, især ved øjnene, og særligt slanger bliver pirrelige på dette tidspunkt. Umiddelbart før hamskiftet bliver dyret klart igen, og der er nu dannet en kløvningszone i overhuden, så hamskiftet kan finde sted. Ved skiftet er den nye overhud allerede godt keratiniseret.
Padder og øgler æder ofte de afkastede hamstykker. Hamskifter sker livet igennem og er formentlig hormonalt styret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.