Faktaboks

Ingvald Lieberkind

Ingvald Kristian Lieberkind

Født
23. juni 1897
Død
17. februar 1972

Ingvald Lieberkind opnåede stor popularitet med sine naturudsendelser i radio og senere i fjernsyn. På skærmen kom hans evner som tegner ham til gode, når han skulle fortælle om de små kræs levevis og udseende. I DR-TV er traditionen med tegnende fortællere fortsat, bl.a. i Claus Berings naturfilm og i Jens Olesens (f. 1946) børneudsendelser. Karikaturtegning af Herluf Jensenius.

.

Ingvald Lieberkind var en dansk zoolog og popularisator. Samtidig med videnskabeligt arbejde, bl.a. om dybhavssøstjerner og haletudsers hæfteorganer (disputats), blev han landskendt gennem radioens børnetimer, foredrag og bøger (fx 16 i OTA-serien).

Efter en professorkonkurrence i 1937 opgav han videnskaben og helligede sig populariseringen, bl.a. med 12-binds-værket Dyrenes Verden (1937-38, med senere ny udgave), der kom i kæmpeoplag. Fra 1956 blev han pioner inden for faglig formidling i tv, bl.a. gennem udsendelsen Alt om dyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig