J.C. Schiødte

J.C. Schiødte var en dansk zoolog, der ved siden af Japetus Steenstrup anses for fagets mest indflydelsesrige skikkelse i Danmark i 1800-tallet.

Af økonomiske grunde måtte Schiødte afbryde sin skolegang før studentereksamen. Efter et virke som naturhistorielærer blev han lønnet af Landhusholdningsselskabet for at foretage undersøgelser af Danmarks insektfauna. I 1842 blev han ansat ved Det Kongelige Naturhistoriske Museum, og efter museets sammenlægning med universitetssamlingerne blev han leder af leddyrafdelingen på Zoologisk Museum.

I 1854 blev han udnævnt til professor, og hans undervisning på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole samt på universitetet inspirerede mange yngre naturhistorikere. Schiødtes forskning omfattede flere forskellige emner vedrørende leddyrs morfologi, systematik og faunistik.

Særlig banebrydende var hans studier af billelarver samt af leddyr fra underjordiske huler. Han var påvirket af Henrik Krøyers interesse for minutiøse strukturanalyser, og han videreførte Krøyers Naturhistorisk Tidsskrift. Derimod lagde han afstand til Steenstrups mere intuitive og spekulative arbejdsform. Modsætningen mellem de to mænd og deres elever splittede den danske naturforskerverden i et halvt århundrede.