P.W. Lund

P.W. Lund var en dansk zoolog. I studietiden skrev han hele to prisopgaver, men pga. begyndende tuberkulose opholdt han sig 1825-1829 i Brasilien (Rio-egnen), hvor han foretog indsamlinger af fugle og insekter og skrev om myrer, snegle og fugle.

I 1832 rejste han atter til Brasilien for aldrig siden at vende hjem. Efter botaniske studier og indsamlinger slog han sig ned i landsbyen Lagoa Santa i det sydlige centrale Brasilien og kastede sig over den krævende udforskning af områdets kalkstenshuler. Om de rige fund af fossiler fra overgangen mellem Tertiær og Kvartær publicerede han en række afhandlinger under fællestitlen Blik på Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning (1837-46), som vakte international opsigt. Samlingerne kom som gave til København og var grundlag for monografien E Musei Lundii (1888-1915) af Herluf Winge o.a. Det har givet anledning til undren og fortolkninger, at P.W. Lund efter samlingernes afsendelse ophørte med at publicere videnskabeligt.

I sin mytologiserende dokumentarroman Vejen til Lagoa Santa (1981) har Henrik Stangerup søgt årsagen i en dyb konflikt mellem ungdommens tro på Guds plan (eller ånden) i naturen og den fortidige dyreverdens vidnesbyrd om evolution. I sit over 30-årige "otium" opretholdt P.W. Lund dog faglige kontakter, dels gennem flerårige studiebesøg af danskere, dels gennem omfattende korrespondance med disse og med andre fremtrædende danske, europæiske og brasilianske naturforskere.