Kæmpehjorten er en uddød hjorteart, som især er kendt fra talrige fund gjort i irske tørvemoser. Kæmpehjorten var udbredt i dele af Asien og i Europa, bl.a. Danmark og Skåne, artens nordgrænse. Den elgstore hjorts gevir havde en spændvidde på op til 4 m.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Megaloceros giganteus, irsk kæmpeelg
De ældste fund er ca. 200.000 år gamle, og den uddøde for ca. 10.000 år siden. De danske fund stammer fra Allerødtid og er således ca. 13.000 år gamle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.