Rævehale
Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus) er vidt udbredt og almindelig i Danmark.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Rævehale er en slægt i græsfamilien. Der kendes ca. 43 arter, som hovedsagelig er udbredt i nordlige tempererede egne.

Faktaboks

Også kendt som

Alopecurus

Rævehaler er duskgræsser, der overfladisk ligner rottehaler (Phleum spp.), men har dækblad med en rygfæstet stak. Navnet rævehale bruges også om en prydplante i amarantfamilien.

To arter, engrævehale (Alopecurus pratensis) og knæbøjet rævehale (A. geniculatus), er almindelige på våde enge, i grøfter mv. i Danmark; førstnævnte dyrkes også som fodergræs.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig