Desmerurt
Desmerurt (Adoxa moschatellina) blomstrer i april-juni, men de uanseelige bleggrønne blomster kan være vanskelige at få øje på.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Desmerurt er en spæd, krybende urt i desmerurtfamilien. Den er udbredt i de tempererede dele af den nordlige halvkugle. Ud over desmerurt omfatter slægten Adoxa yderligere tre arter fra Kina.

Faktaboks

Også kendt som

Adoxa moschatellina

Den har krybende jordstængel og anemonelignende blade. De blomstrende stængler ender i et terningformet, ærtestort hoved bestående af fem små grønlige blomster; endeblomsten er firetallig, de øvrige femtallige.

I Danmark er desmerurt især udbredt i den østlige del af landet, og i Nord- og Vestjylland er den sjælden. I det tidlige forår kan den danne store bestande på god muldbund i skyggefulde skove. Den lugter af moskus, som tidligere også blev kaldt desmer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig