Adrenerge receptorer, proteiner, som sidder på ydersiden af cellemembraner. Hormonerne adrenalin og noradrenalin bindes til disse receptorer og indvirker herved på cellerne. Receptorerne opdeles i to grupper: alfa- og beta-adrenerge receptorer. Sidstnævnte stimulerer enzymet adenylcyklase, hvilket fører til dannelse af cAMP, som igangsætter virkningen inde i cellen.