Aminotransferaser er en gruppe af enzymer, der indgår i omsætningen af aminosyrer i kroppen. De omdanner en aminosyre til den tilsvarende oxosyre. Processen, som kaldes transaminering, foregår i alle pattedyrceller, hvor den er nødvendig for både dannelse og nedbrydning af aminosyrer.

Der findes i alt 20 aminosyrer i pattedyrs proteiner, hver med sin specifikke aminotransferase; fx omdannes aminosyren alanin til oxosyren pyrodruesyre ved hjælp af alaninaminotransferase.

Transaminering er afhængig af pyridoxalfosfat, der dannes fra vitamin B6.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig