Cellulaser, enzymer, som spalter cellulose til glukose. Cellulaser findes hos visse bakterier, hvirvelløse dyr, planter og svampe. Bakterier, som producerer cellulaser, findes bl.a. i drøvtyggeres fordøjelseskanal, dvs. at drøvtyggere kan udnytte glukose fra den spaltede cellulose som energikilde. Mennesker har ikke sådanne bakterier, og cellulose (kostfibre) passerer derfor ufordøjet gennem tarmen.