Interferoner, gruppe af forskellige proteiner, der virker som signalstoffer mellem celler, og som forøger kroppens modstandsdygtighed mod virusinfektioner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet interferon kommer af interfer(ens) og -on.

Nogle, såkaldte type 1-interferoner, produceres under virusinfektioner af næsten alle celletyper (interferon-alpha) eller af fibroblaster (interferon-beta). De inducerer produktion af virushæmmende stoffer, både i de virusinficerede celler og i naboceller, hvorved type 1-interferoner begrænser virusinfektioner og til en hvis grad forhindrer nye virusinfektioner. Disse interferoner udgør derfor et vigtigt og hurtigt virkende forsvar mod virusinfektioner.

Type 2-interferon, interferon-gamma, dannes af særlige hvide blodlegemer (T-lymfocytter og naturlige dræberceller) som en konsekvens af immunsystemets reaktion på infektion med både virus og bakterier. Type 2-interferon har derved en bredere virkning ved at kunne stimulere dele af immunforsvaret, se immunologi (immunsystemet).

Interferon-alpha har fundet anvendelse ved behandling af virusinfektioner, fx ved kronisk leverbetændelse og genitalvorter, og af kræftsygdomme, fx hårcelleleukæmi, modermærkekræft og visse hormonproducerende tumorer. Interferon-beta anvendes til behandling af dissemineret sklerose, og interferon-gamma benyttes til behandling af sygdomme med defekt fagocytfunktion. Se også cytokiner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig