Kollagen, protein, der sammen med elastin danner bindevævets fibre. Kollagen dannes i særlige celler, fibroblaster, og udgør ca. 1/3 af organismens proteinmængde. Det består af fibriller af tropokollagenmolekyler, der hvert er opbygget af tre peptidkæder, som er snoet i en reblignende struktur. Kollagen har et stort indhold af glycin, hydroxyprolin og hydroxylysin og er desuden glykosyleret.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kollagen kommer af græsk kolla 'lim' og -gen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.