Proteiner (ernæring), Proteiner er en vigtig del af vores kost. Visse aminosyrer er vi ikke i stand til selv at danne, og de skal tilføres med kosten.

Fordøjelse og optagelse

Proteiner nedbrydes til aminosyrer af enzymer i mavesæk og tyndtarm. Ca. 97% af den indtagne proteinmængde optages (absorberes). Optagelsen er dog afhængig af fødens fordøjelighed; fx optages proteiner fra bønner ikke så godt som protein fra mælk.

Aminosyrer

De absorberede aminosyrer udnyttes til dannelse af proteiner via proteinsyntesen samt til dannelsen af en lang række andre stoffer, der er livsvigtige for organismen. Dette gælder fx stoffer, der indgår i syntesen af RNA og DNA, det iltbindende stof hæm i de røde blodlegemer, signalstoffer i hjernen, fx adrenalin og serotonin, kreatin, der spiller en væsentlig rolle for musklers energiforsyning, galdesyrer, der er nødvendige for absorption af fedtstoffer fra tarmen, og hormoner, fx insulin, glukagon og thyroxin. En del af de absorberede aminosyrer indgår i energistofskiftet.

Proteinmangel

I modsætning til mange andre essentielle næringsstoffer kendes der ikke en karakteristisk mangeltilstand for proteins vedkommende som fx skørbug ved mangel på C-vitamin, og desuden forekommer proteinmangel næsten altid i kombination med mangel på andre næringsstoffer (protein-energi-underernæring). Det er derfor vanskeligere at fastlægge behovet for proteiner end fx for C-vitamin.

Kroppen har ikke egentlige depoter af proteiner, som det er tilfældet for kulhydrat og fedt. Da der til stadighed er behov for aminosyrer, sker der ved manglende indtagelse af protein i løbet af få dage en betydelig nedbrydning af proteiner, bl.a. fra muskelvæv, hvorved muskelfunktionen svækkes, og der optræder træthed. Ligeledes vil immunsystemets funktion hurtigt blive påvirket ved proteinmangel, fordi cellerne i immunsystemet, der skal kunne dele sig hurtigt og danne antistoffer, er særlig følsomme over for mangel på de nødvendige aminosyrer.

Behov

Behovet for indtagelse af protein hos voksne beregnes ud fra undersøgelser af kvælstofbalancen, idet det fastlægges, hvor lidt protein man kan klare sig med, uden at der sker tab af kvælstof fra kroppen. Kvælstofbalancen opretholdes hos de fleste voksne ved en daglig indtagelse af ca. 0,8 g protein pr. kg legemsvægt. Dette behov er hovedsagelig bestemt af, hvor godt kroppen genudnytter de aminosyrer, der stammer fra nedbrydningen af kroppens egne proteiner.

Ca. 15% af aminosyrerne i kostens protein skal være essentielle aminosyrer, dvs. de aminosyrer, som ikke kan dannes i kroppen: valin, isoleucin, leucin, tryptofan, fenylalanin, tyrosin, histidin, treonin, cystein, metionin og lysin. Hos børn og unge beregnes desuden, hvor meget protein der kræves til at vedligeholde væksten. Herunder opbygges protein i de voksende organer, og da dette protein er særlig rigt på essentielle aminosyrer, kræves også en forholdsvis høj tilførsel af essentielle aminosyrer. Hos børn kræves daglig 1,8 g protein pr. kg i det første halve leveår med et indhold af 40% essentielle aminosyrer, 1,0 g pr. kg ved 10-års-alderen med ca. 24% essentielle aminosyrer og 0,9 g pr. kg ved 18-års-alderen.

Den gennemsnitlige daglige proteinindtagelse i Danmark er 100 g for mænd og 75 g for kvinder. Hertil svarer, at ca. 15% af kostens energiindhold stammer fra protein. Der forekommer ikke proteinmangel hos raske personer, men hos patienter med alvorlige sygdomme kan der optræde proteinmangel som led i den generelle underernæring.

Proteins forekomst i fødemidler

Protein-indhold pr. 100 g
g
Animalske råvarer
Lever, svin, rå 21,1
Lever, okse, rå 20,3
Oksekød ca. 20,0
Svinekød ca. 20,0
Fisk ca. 20,0
Kylling, kød, rå 20,0
Hjerte, okse, råt 17,7
Tunge, svin, rå 17,0
Hjerte, svin, råt 17,0
Frølår, dybfrost 16,4
Tunge, okse, rå 16,2
Nyre, svin, rå 16.0
Nyre, okse, rå 15,6
Lammekød 14,6
Æg, hele, rå 12,6
Mælk 3,5
Modermælk 1,3
Vegetabilske råvarer
Sojabønner, tørrede 35,8
Røde linser, tørrede, rå 27,3
Brune linser, tørrede, rå 25,1
Hørfrø 25,0
Mungbønner, tørrede, rå 23,9
Hvide bønner, tørrede 21,3
Sesamfrø, afskallede 21,9
Kikærter 20,4
Brune bønner, tørrede 18,9
Hasselnød, tørret 14,9
Valnød 14,3
Makaroni, spaghetti (fuldkorns), rå 13,1
Bulgur 10,8
Grahamsmel, fuldkornshvedemel 10,7
Ris, brune, rå 9,0
Ris, polerede, rå 8,4
Ris parboiled, rå 7,8
Rugbrød, fuldkorn 5,0

Kilde: www.foodcomp.dk

Lødigheden af de enkelte fødemidlers proteinindhold vurderes ved at måle, i hvor høj grad proteinet medfører en positiv kvælstofbalance (proteinets biologiske værdi), som afspejler proteinets indhold af essentielle aminosyrer, eller ved direkte måling af proteinets aminosyreindhold. Vigtige kilder til protein med høj lødighed er kød, mælk, ost, æg, fisk, bønner, linser, frø, nødder, korn og ris. Sådanne proteinkilder er særlig vigtige for børn og unge, men næppe for voksne pga. det mindre behov for essentielle aminosyrer. Protein i kornprodukter og grøntsager, især bønner og ærter, er også af nogenlunde lødighed, men proteinindholdet er ikke særlig højt i kornprodukter. Det afgørende er dog ikke den enkelte fødevares indhold af protein eller lødigheden af proteinet, men derimod sammensætningen af kosten i løbet af dagen, idet de enkelte fødevarers aminosyresammensætning supplerer hinanden. Fx kan der ved samtidig indtagelse af bælg- og kornprodukter opnås, at samtlige essentielle aminosyrer er repræsenteret (proteinkomplettering).

Forskning fra slutningen af 1900-t. tyder på, at vegetabilske proteiner har en gavnligere virkning end animalske proteiner på blodets indhold af fedtstoffer og kolesterol, hvorfor fremtidige anbefalinger vedrørende proteinindtagelse hos voksne foruden hensynet til opretholdelse af kvælstofbalancen muligvis vil tage udgangspunkt heri.

Læs mere om proteiner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig