Faktaboks

Jiri Lukas
Født
31. oktober 1961

Jiri Lukas er en tjekkiskfødt dansk molekylærbiolog, der blev uddannet som dyrlæge ved Palacky Universitetet i Tjekkiet i 1986.

Han erhvervede ph.d.-graden ved Institute for Systematic and Ecological Biology i Brno i 1990 og var 1991-1992 forsker ved Department of Tumour Biology, Institute of Haematology i Prag, hvor Jiri Bartek da var leder. Efter at have forsket ved Cell Cycle Grup ved EMBL i Heidelberg blev Jiri Lukas i 1993 seniorforsker ved afdelingen for cellevækst og kræft ved Kræftens Bekæmpelse, hvor også Bartek var ansat. Siden 2012 har Jiri Lukas været professor og administrerende direktør for Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.

Lukas og Barteks fælles forskning i fremkomst af kræftceller under celledeling pga. fejludvikling af cykliner indbragte dem Novo Nordisk Prisen i 2003. Sammen modtog de i 2016 Eric K. Fernström Stora Nordiska Pris.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig