Antistofgener. I forhold til andre gener har antistofgener en helt speciel opbygning. Der er brug for forskellige antistoffer til at reagere mod millionvis af mulige antigener, og for at opnå denne enorme diversitet er der under evolutionen udviklet specielle mekanismer. Der findes ikke et gen for hvert antistof; derimod er antistofgenerne opbygget af moduler, som sættes sammen på en ordnet og samtidig tilfældig måde.

.

Antistofgener, gener, som indeholder den genetiske kode for antistoffer. Det enkelte individ kan danne et meget stort antal forskellige antistofmolekyler, bestående af tunge og lette kæder, som er kodet af flere forskellige, oprindeligt adskilte gener. Under udviklingen af de antistofproducerende celler (B-lymfocytter) omlejres de gener, som koder for antistofferne. Herved bringes de tidligere adskilte gensegmenter sammen. Der findes talrige forskellige gensegmenter, som kan omlejres og sammenstykkes på flere måder, hvorved der kan kodes for uhyre mange forskellige antistoffer.

Hver af antistoffernes lette kæder, kappa og lambda, kodes af tre forskellige DNA-segmenter. For at producere et funktionelt gen må disse DNA-segmenter omlejres. Dannelsen af antistoffernes tunge kæder er mere kompliceret og involverer endnu et gensegment.

I begyndelsen af immunforsvarets reaktion på en påvirkning fra et antigen dannes der IgM-antistoffer (immunglobulin M). Senere kan der forekomme yderligere DNA-omlejringer, hvorved der dannes IgG-, IgA- og IgE-antistoffer. Denne proces kaldes immunglobulin-klasseskift.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig