Enhancer, genetisk element i eukaryot DNA, der kontrollerer udtrykkelsen af et eller flere gener. En enhancer udgør et bindingssted for DNA-bindende proteiner, de såkaldte transkriptionelle transaktivatorer, som ved deres tilstedeværelse er i stand til at opregulere transkriptionen af gener i området. Vha. denne regulering kan bestemte gener aktiveres afhængigt af fx celletype, cellens udviklingsstadium eller vækstbetingelser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet enhancer kommer af engelsk enhance 'forhøje, forbedre'.
En enhancers placering i DNA i forhold til det regulerede gen er for det meste underordnet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.