Suppressor, molekyle eller hændelse, der eliminerer virkningen af en mutation i et gen, uden at mutationen ændres. I et gen, der koder for et af cellens proteiner, vil en mutation i nogle tilfælde ændre en codon til en stopcodon, hvorved dannelsen (syntesen) af proteinkæden stopper for tidligt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet suppressor er latin og betyder 'en, der skjuler noget', af sub- og afledn. af primere 'presse, trykke'.

Et tRNA-molekyle (se RNA og proteiner (syntese)) kan fungere som suppressor, hvis dettes modsvarende anticodon er ændret ved en anden mutation, således at stopcodonen kan aflæses. Ved indbygning af en aminosyre opnår proteinet sin normale størrelse.

Inden for kræftforskningen er en tumorsuppressor et gen, som kan omdanne en kræftcelle til en normal celle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig