Livsformer, system til inddeling af planter baseret på de overvintrende knoppers placering i forhold til jordoverfladen. Det er opstillet af den danske botaniker Christen Raunkiær og har fået stor international anvendelse. Raunkiærs system blev første gang præsenteret i en afhandling på fransk i Videnskabernes Selskabs oversigt for 1905 og senere (1907) i en større afhandling på dansk. Det var beregnet som grundlag for en biologisk plantegeografi, hvor der "ved Karakteriseringen af Livsformerne alene er taget Hensyn til de Bygningsforhold, der afspejler den væsentligste Side af Planternes Afhængighed af Klimaet, nemlig Planternes Tilpasning til at overleve den ugunstige Aarstid".
Den procentuelle fordeling af livsformerne varierer mellem forskellige klimaområder og biotoper. I Nordeuropa er fx jordskorpeplanterne de hyppigste, mens Middelhavsområdets flora har en større andel af dværgluftplanter, jordplanter og enårige planter, der alle er tilpasset til at overleve en lang, tør sommer. I tropiske egne tilkommer andre livsformer, fx stængelsaftplanter (sukkulenter) og epifytter, dvs. planter, der vokser på overjordiske dele af andre planter. Allerede Raunkiær foretog en sammenligning mellem floraen i Danmark og i Dansk Vestindien (Sankt Thomas og Sankt Jan) med hensyn til arternes fordeling på livsformer. I Danmark udgjorde jordskorpeplanterne 50% af arterne, de enårige planter 18% og vand- og sumpplanterne 11%; på Sankt Thomas og Sankt Jan var luftplanterne den dominerende kategori med 58% af arterne fulgt af de enårige (14%) og jordfladeplanterne (12%). Med mindre modifikationer bruges Raunkiærs system endnu, fx i mange floraværker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.